BREVKASSE

24/7 alle dage

Brevkassen er for dig, som ønsker svar på et konkret spørgsmål. Du bestemmers selv, om dit spørgsmål skal besvares af vores psykolog, ungecoach, socialrådgiver eller yogainstruktør.

Vil du være med?

Hvad går det ud på?

Du kan skrive til brevkassen på alle tider af døgnet. Brevkassen besvares af vores psykolog, ungecoach, socialrådgiver eller yogainstruktør. Du kan skrive til brevkassen, hvis du har et konkrete spørgsmål. Det kan være, at du har brug for inputs til en udfordrende situation du står i, eller at du har brug for nogle mere generelle teknikker til at få mere trivsel i din hverdag.

Hvordan foregår det?

Du kan skrive til brevkassen alle ugens dage. Vi svarer i løbet af max 5 dage. Derfor skal du ringe til os, hvis du står med en akut udfordring, som du skal have svar på hurtigst muligt. Vores nummer er 4580 3333.

 Du sender dit spørgsmål via kontaktformularen nederst på siden. Du vælger selv, hvem der skal svare på dit spørgsmål. Hvis du er i tvivl, vælger du bare ”Jeg ved det ikke” – så finder vi ud af, hvem der bedst kan besvare dit spørgsmål. 

Du får svar på dit spørgsmål direkte via mail. Dit spørgsmål og svaret vises anonymt her på siden.

Er det noget for mig?

Brevkassen er for dig der har et konkret – men ikke akut – spørgsmål. Du kan skrive om stort og småt. Alle spørgsmål besvares.

    Skal jeg kunne noget?

    Alle kan skrive til brevkassen. Vi er ligeglade med, om du er god til at stave eller til at formulere dig.  

    Du er selvfølgelig velkommen til at læse andre unges spørgsmål og de svar, de har fået. Mon ikke der er nogen med de samme spørgsmål som dig?

    Hvad skal jeg gøre for at være med?

    Skriv dit spørgsmål via nedenstående kontaktformular. Du kan læse alle spørgsmål og svar her på siden, lige når det passer dig.   

    Tidligere spørgsmål og svar

    Spørgsmål

    Hej UNIK

    Jeg har så mange tanker hele tiden der bare drøner rundt i hovedet på mig så jeg slet ikke kan falde til ro. Hvad skal jeg gøre?

    Svar

    Der er rigtig mange mennesker, der har svært ved at finde ro i hovedet, så det er du bestemt ikke alene om. Noget af det som kan hjælpe, er at lave nærværsøvelser. Det vil sige at forsøge at være helt til stede med det du laver. Hvis du f.eks. vasker op, så virkelig være opmærksom på at mærke vandet og kigge på, at det løber ned over dine hænder. Se på sæben der skummer, lytte til lyden af opvaskebørsten, der vasker. Det kan også være rigtig godt at gøre det, hvis du går en tur. Lytte til alle lydene og kigge efter farver. Vores hoved kan kun tænke på én ting af gangen og ved at lave de her nærværsøvelser, giver du dit hoved en lille pause fra alt det tankemylder, du normalt har. Det kan godt være du skal øve dig lidt, men giv det et forsøg. Det er en rigtig god måde at hjælpe dig selv på.

    Spørgsmål

    Hej unik

    Min mor ringer til mig 5 gange om dagen næsten og jeg bliver så vred. I dag kom jeg til at råbe af hende som jeg slet ikke havde lyst til. Jeg bliver bare så irriterer og syns hun er latterlig. Men nu er jeg ked af det. Er jeg tarverlig at jeg ikke snakker med hende?

    Svar

    Jeg kan godt forstå, at det er irriterende, at hun ringer så mange gange. Det er heller ikke i orden og du behøver på ingen måde at skulle snakke med hende hver gang. Faktisk er det helt okay, hvis du ikke tager telefonen, hver gang hun ringer. Måske bliver hun sur og forsøger at give dig dårlig samvittighed, men husk dig selv på, at du gerne må sige fra og sætte en grænse. Du skal ikke konstant stå til regnskab overfor din mor, og du skal heller ikke være den, hun læsser problemer eller bekymringer af på.

    Mød vores team

    Camilla Andersen

    Camilla Andersen er ungementor, og har mange års erfaring i at hjælpe unge, som er eller har været anbragt. Hun ved rigtig meget om trivsel og deler gerne ud af sine mange tips og tricks til, hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

    Sara Spangsberg

    Sara er uddannet psykolog og har mange års erfaring med at snakke med unge, som er eller har været anbragt uden for hjemmet.

    Tommy Smidt Vitcetz

    Tommy Smidt Vitcetz er udannet socialrådgiver og har mange års erfaring med anbringelsessager i en kommune

    Charlotte Farup Ohrt

    Charlotte er uddannet yogainstruktør. Hun har stor erfaring med at undervise i yoga – nybegyndere og øvede, kvinder og mænd, unge og gamle. Du kan læse mere om Charlotte og yoga på www.dharma-yoga.dk.

    F.A.Q.

    Hvad hvis jeg ikke er så god til at skrive?

    Det betyder ikke noget for os, hvordan du skriver. Vi er ligeglade med stavefejl osv.

    Hvor hurtigt får jeg svar?

    Vi gør hvad vi kan for at svare så hurtigt som muligt. Vi lover at svare i løbet af max 5 dage.

    Hvem besvarer mit spørgsmål?

    Vi er mange, som sidder klar til at svare på dit spørgsmål. Vi har en psykolog, ungecoach, socialrådgiver og yogainstruktør.   

    Hvad hvis jeg har brug for et svar NU?

    Hvis du har et spørgsmål, som du skal have svar på hurtigere end 5 dage, skal du ringe til os. Vores telefonnummer er 4580 333.

    Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

    Hvis du har et spørgsmål af en hvilken som helst art, er du velkommen til at kontakte os. Du kan altid give brevkassen et forsøg. Det er gratis, og du bestemmer selv, om du vil bruge svaret eller ej. Alternativt kan du ringe til os på 4580 333.

    Kontakt os

    Hvem vil du skrive til?

    7 + 10 =

    Skriv til os

    info@bu-t.dk

    Ring til os

    +45 4019 3232

    Følg os